Bedste pendlerbyer/områder i forhold til arbejdsplads i Århus
Hej med jer,
Jeg står og skal flytte arbejdsplads til Århus C på en tidsbegrænset kontrakt (3 år). Jeg har ikke lyst til at betale, hvad det koster at bo i Århus by i den årrække, så jeg kigger efter egnede omegns byer/kommuner i pendlerafstand.
Arbejdet er ved Århus Uni og giver ikke mulighed for flexibilitet i forhold til hjemmearbejde og/eller mødetider. Så jeg er ret afhængig af en pålidelig transporttid (enten med bil eller offentligt). Jeg har bil og pendler på nuværende tidspunkt ca. 2 t/dagligt.
Lige nu er jeg bosat i en forstad til København, så Storkøbenhavn kender jeg godt i forhold til trafikmønstre og de hyppigste trafikale udfordringer. Men hvordan er situationen for Århus og Omegn: Er der retninger eller områder, der giver bedre mening i forhold til biltrafik? Eller som har bedre, pålidelige offentlige forbindelser end andre?
Tak for hjælpen!